Bliv en del af holdet
WOCA Denmark er et internationalt brand, der med afsæt i pleje produkter til træ skaber kvalitetsløsninger med et bæredygtigt udgangspunkt. Vi favner en bred vifte af professioner, men fælles for os alle er, at vi er bundet sammen af vores kærlighed til træ.


Faglig passion og respekt for den enkelte
Hos os bliver du en del af en dansk funderet virksomhed, der siden 1969 har været drevet af passion for træ og respekt for naturen.
Vi henvender os både til private og professionelle og har en bred international tilstedeværelse og orientering med mere end 100 ansatte fordelt i og uden for Danmark.
Vores hovedkontor og produktion ligger i Lunderskov, mens vi er repræsenteret i mere end 60 lande verden over.
Deler du vores passion, er du blandt de dygtigste inden for dit felt og ønsker du at være med til at skrive de næste kapitler af WOCA Denmarks historie? Så er det måske dig, vi leder efter.
Ledige stillinger
Grafisk Marketingkoordinator
Kan du skabe grafiske løsninger der får vores danske og internationale kunder til at rive WOCA og Trip Trap Woodcare produkter ned af hylderne? I tæt samspil med salg og alle vores internationale og danske partnere er du som Grafisk Marketingkoordinator med til at sætte scenen for træpleje produkter af allerhøjeste kvalitet på såvel etiketter, trykte medier, videoer og digitale løsninger samt layout til messestande, annoncering og meget mere.
Ikke et match? Send os en uopfordret ansøgning
Job@wocadenmark.com