Cases

Giver glød til gulvene i AKSEN i Aarhus

I hjertet af det prestigefyldte kontorhus, AKSEN, i Skejby, Aarhus, hvor branchegiganter som KMD, Alm. Brand og Roku har fundet deres hjem, er særligt bygningens gulve bemærkelsesværdige. Her er gulvene behandlet med Diamond Oil Active fra WOCA Denmark.

Jesper Tangaa-Møller

Salgskonsulent, prof.

jtm@wocadenmark.com

Gulvmanden bag det flotte projekt deler sin begejstring for olien fra WOCA Denmark. Tom Christensen, fra firmaet Kim Gulvmand, har været gulvmand på projektet, som de løbende har været fire-fem mænd på. Olien er blevet anvendt i flere etaper, som strækker sig over flere tusinde kvadratmeter i kontorhuset.

”Diamond Oil Active er nemt og behageligt at arbejde med. På grund af at olien er VOC-fri samt lugtsvag, så har den givet et behageligt arbejdsklima. Bæredygtighed har været en høj prioritet hos AKSEN, og derfor passer et produkt som Diamond Oil Active perfekt til dette formål,” udtaler Tom Christensen om valget af olien fra WOCA Denmark.

Nem proces og simpel vedligeholdelse
Diamond Oil Active er en banebrydende 1-komponent olie med præstationer, der matcher en 2-komponent olie. Den imponerer med sin utrolige slidstyrke, hvilket gør den modstandsdygtig over for ridser, mærker og endda pletter fra kaffe, te og rødvin, der er særligt vigtigt i en bygning som AKSEN med meget daglig trafik. Olien leverer en sublim kvalitet og sikrer en problemfri arbejdsgang med minimal spild af produktet.

Diamond Oil Active er nemt og behageligt at arbejde med. På grund af at olien er VOC-fri samt lugtsvag, så har den givet et behageligt arbejdsklima.

Tom Christiansen

Salgskonsulent, Jesper Tangaa-Møller, fra WOCA Denmark forklarer, at Diamond Oil Active er en olie, der absorberes hurtigt i træet, hvilket kræver kontinuerligt arbejde. Dette har dog ikke forsinket arbejdsprocessen for Kim Gulvmand, da Tom Christensen forklarer, at de helt naturligt har opdelt olieringen i etaper for at koordinere med andre håndværkeres arbejde i bygningen.

Bæredygtig trægulvolie med enestående præstationer
Diamond Oil Active er den ultimative, bæredygtige olie uden VOC, skabt specifikt til trægulve. Udelukkende fremstillet af naturlige materialer resulterer det i et trægulv, der er både skridsikkert og behageligt at betræde, samtidig med at det afviser vand og gør rengøringen overkommelig.

”Andre olier kræver tilsætning af hærder og har en begrænset arbejdstid på seks timer, hvilket medfører spild. Diamond Oil Active eliminerer behovet for hærder samt reducerer spild og afdunstning af skadelige stoffer, hvilket gør det mere miljøvenligt. Overskydende olie kan genanvendes. Med et tørstofindhold på næsten 100% er det ideelt til maskinel grundbehandling af træoverflader, uanset træsort,” fortæller Jesper Tangaa-Møller.

Kommende projekter med Diamond Oil Active i fokus
Hos Kim Gulvmand har Diamond Oil Active fra WOCA Denmark vist sig at være en yderst tilfredsstillende løsning, både hvad angår arbejdsprocessen og det opnåede resultat. Den positive erfaring har derfor skabt konkrete overvejelser om at inkludere olien i kommende projekter, både inden for private boligrenoveringer og erhvervsmæssige kunder. Olien er særligt henvendt til de kunder, som efterspørger et æstetisk og bæredygtigt produkt, der findes i et væld af flotte farver såsom sandgrå, chokolade, betongrå samt mange flere.