Undgå glatte gulve med Anti-slip Additive fra WOCA
Strømpesokker på lakerede trægulve er normalt ikke et drømmescenarie for ældre mennesker med en usikker balance. Men nu går sikkerhed og tryghed hånd i hånd i ældreplejen.
Strømpesokker på lakerede trægulve er normalt ikke et drømmescenarie for ældre mennesker med en usikker balance. Men nu går sikkerhed og tryghed hånd i hånd i ældreplejen.
RJ Gulvafslibning og WOCA Denmark lakløsning øger trygheden i ældreplejen på Plejecenteret Drachmannsvænget i Skagen
René Jensen, RJ Gulvafslibning og Plejecenteret Drachmannsvænget en del at Boligforeningen Nordlys har nemlig sammen med WOCA Denmark fundet en løsning, som giver de ældre mere tryghed i dagligdagen.
Nu er nem daglig rengøring, slidstærke og flotte lakerede trægulve nemlig blevet dagligdag på Plejecenter Drachmannsvænget i Skagen.
For plejecenteret er beboernes sikkerhed og tryghed altafgørende. Trægulve kan virke glatte i strømpesokker. Hvis uheldet er ude og ældre falder, kan det forårsage alvorlige skader, som f.eks. hoftebrud.
Efter samråd med konsulent Jesper Tangaa-Møller, WOCA Danmark har Rene Jensen lakeret trægulvene i beskyttede boliger for demenspatienter med en løsning, som tilgodeser de udfordringer, som man møder i ældreplejen mht. sikkerhed og rengøringsvenlighed og slidstyrke.
“WOCA Master RD-2K lakken er let at arbejde med”, siger Rene Jensen og forsætter: “Anti-slip Additive er let at blande i lakken, og skrid-sikringen fordeler sig utrolig jævnt under hele påføringsprocessen”.
Den skridsikre overflade er nem at rengøre trods en mere ru overflade. Gulvvask kan foretages som normalt uden brug af specialudstyr.
WOCA Master RD-2K Lacquer er en stærk 2 komponent polyuretan lak uden brug af Isocyanat. Det betyder, at lakken både resulterer i et sikkert arbejdsmiljø under påføring samt efterfølgende et godt indeklima for beboerne og ikke mindst for plejecenterets personale. Lakken har en ekstrem høj kemikalieresistens, er samtidig slidstærk og modstår slitagen fra diverse hjælpemidler.
Inspektør Michael Levin fra Boligforeningen Nordlys oplyser, at man har trægulve i plejecentrenes boliger og i en række andre almene boliger. Trægulve er valgt dels på grund af deres rengøringsvenlighed og levetid. Lakerede trægulve kan let slibes, og derved genetableres den slidstærke overflade.
Derfor vil Boligforening Nordlys evaluere på, om man skal udrulle samme skridsikring og slidstyrke i flere af foreningens almene boliger. Som Michael Levin fortæller:
“Vi har jo flere ældre i vores almene boliger rundt i vores afdelinger, som kunne få gavn af denne sikkerhed samtidig med, at de har nogle flotte og slidstærke gulve”
Rene Jensen understreger, at det er vigtigt at have tilfredse kunder, som har tiltro til de løsninger, man præsenterer.
”Når man samtidig kan kombinere et sikkert arbejdsmiljø, en nem og god arbejdsproces og håndværksmæssigt flot resultat, så føles det bare helt rigtigt”, afslutter Rene Jensen.
Jesper Tangaa-Møller bekræfter og tilføjer, at:
“En god dialog om problemstillingen giver os mulighed for at rådgive, hvordan man løser de specifikke udfordringer, som vores gulvkunder står med i dagligdagen. Det er dejligt at opleve, at vores produkter løser udfordringen til alle parters tilfredshed.”
Læs mere om Master RD-2K Lacquer : Klik her eller Anti Slip Additive. Klik her